videnskabelig nøjagtighed og forudviden

Bibelens videnskabelige nøjagtighed og forudviden er forbløffende i betragtning af at den blev færdigskrevet for 2000 år siden – længe før teleskoper, mikroskoper satellitter og andet moderne videnskabeligt udstyr, som hjælper os til at udforske det univers vi lever i. Det faktum at Bibelen er helt fri for videnskabelige fejl kan betragtes, som et mirakel i sig selv, hvorfor? Jo, samtlige andre gamle religiøse skrifter har visse uvidenskabelige synspunkter omkring astronomi, medicin, hygiejne osv.  Fx lærer hindu vedaerne at jordskælv er resultatet af at elefanter ryster deres kroppe under jordskorpen. Koranen taler om at Alexander rejste rundt på jorden til han fandt stedet, hvor solen hver aften synker ned i jorden i en mudret pøl  (du finder det i sura 18,86) Det var det herskende synspunkt tilbage i det gamle Ægypten hundreder af år før Muhammed, og man havde – på den arabiske halvø (Vor tids Saudi Arabien) tilegnet sig det synspunkt at solen hver dag synker ned i jorden, for så mirakuløst at genopstå næste dag. Det var derfor Ægypterne tilbad solen, som gud. De var forbløffede over at den kunne dø og gå ned i underverdenen hver aften, og så genopstå levende hver morgen. 

 Ikke alene undgår Bibelen sådanne fejl, men tusinder af år før de blev opdaget fortalte Bibelen flere forbløffende facts om vor verden, og det univers vi lever i. Hør fx hvad Bibelen siger om solen: I modsætning til koranen siger den at solen bevæger sig i en cirkel igennem rummet (hvilket den jo gør relativt til jorden). 1500 år før Muhammed blev født skrev David sådan i Salme 19,6-7: ”den gennemløber sin bane glad som en helt. Fra himlens ene ende går den ud og når rundt til den anden, intet er skjult for dens glød.”

Lad os nu se på hvad der siges om jordens ophæng:
Før Newton i 1687 beskrev lovene om tyngdekraft og inerti i sit banebrydende værk Philosophiae Naturalis Principia Mathematica  troede hinduer at jorden hvilede på ryggen af en elefant, som stod på ryggen af en skildpadde, som svømmede i et endeløst hav af mælk. Grækerne troede at den mytologiske gud Atlas bar jorden på ryggen.

Men hvad siger Bibelen så?
Jo i Jobs bog (en af Bibelens ældste bøger) står der i kap. 26 vers 7: ”Han spænder nordhimlen ud over det øde rum, hænger jorden op over det tomme.”

Videnskabsfolk opdagede først i 1650 (altså mere end 3000 år efter at Job skrev det) at jorden hænger i det tomme rum.