Hvad mener jeg med ”teksternes originalitet”?
Jo, jeg mener: kan vi være sikker på at de tekster på originalsproget, som bibeloversættere i dag oversætter bibler fra egentlig repræsenterer det, der blev skrevet af teksternes påståede
forfattere (for Det Gamle Testamentes vedkommende skrevet hundreder af år før vor tidsregning). Mennesker med et ateistisk livssyn har et naturligt ønske om at så tvivl om troværdigheden af Bibelens tekster, og Bibelkritikere
har da også gjort deres yderste for at ”dokumentere” at de mange afskrifter af originalerne, der er lavet op igennem tiden her resulteret i væsentlige ændringer, så vi ikke kan have tillid til de tekster vi i dag oversætter
fra, men det er sådan at de jødiske skriftlærde (masoreterne), som havde til opgave at lave håndskrevne kopier af de gamle tekster ( for at bevare dem) havde så stor respekt for skrifterne at de brugte følgende metode:
Hvert hebræisk ord er blevet tilføjet en talværdi, og så kan man udregne den numeriske værdi af hver linje i de tekster man kopierer og ligeledes i kopierne. En kopi blev kun godkendt hvis samtlige linjers numeriske værdi
svarede til den kopi man var i færd med at kopiere fra, og det sikrede jo selvfølgelig en stor nøjagtighed i kopieringen.
Alligevel fastholdt bibelkritikerne deres påstand om at
der måtte have indsneget sig fejl i disse såkaldte masoretiske tekster.
Der skete så i 1947 det uheldige for bibelkritikerne at en hyrdedreng i en hule i Qumran lidt øst for Det Døde Hav fandt nogle skriftsruller, som nu kaldes dødehavsrullerne.
Disse skriftsruller har i så kraftig grad bekræftet de masoretiske skrifter at de må siges at være umulige at komme uden om.
Derudover er Tanakh’en (den hebræiske bibel), som vi jo kalder Det Gamle Testamente bekræftet
ad sin helt egen vej:
Den ægyptiske konge Ptolemæus 2 ønskede at samle alle den daværende verdens vise skrifter i sit berømte bibliotek i Alexandria (nuværende Cairo)
og fik derfor i årene 300 til 270 før vor tidsregning 70 sprogkyndige til at oversætte Tanakh’en fra hebræisk til den tids verdenssprog (græsk). Det foregik på den måde at hver af de sprogkyndige blev placeret
i deres egne værelser, hvor de samtidigt oversatte en bestemt sektion af Tanakh’en, og kun hvis alle 70 havde oversat til præcist det samme, blev oversættelsen godkendt og brugt
Dette resulterede i det, der i dag er kendt, som
septuaginta eller septuagint alt efter hvordan man vælger at udtale det. Så i det mindste ved vi at de profetier i Tanakh’en, som vor generation, og generationer før os har set gå i opfyldelse, blev skrevet mindst 270 år
før vor tidsregning (her tænker jeg på ringeagten for jøder og forfølgelsen af dem i form af progromer og Hitlers forsøg på at udrydde alverdens jøder + jødernes tilbagevenden til det land de ejede
frem til Bar Kokhba-oprøret i år 132-135 hvor romerne jog dem ud af landet, og de blev spredt ud over hele jordkloden på nær den rest, der blev boende og faktisk boede der lige indtil resten begyndte at vende tilbage særligt
efter anden verdenskrig og FN's anerkendelse af landet Israel i maj 1948. Jeg tænker også på profetien om Alexander den stores forbløffende hurtige erobringer af kæmpe områder, og profetien om at han skulle dø ung,
hvorefter hans 4 generaler skulle dele hans erobringer imellem sig. Alle disse historisk dokumenterede hændelser blev beskrevet i Tanakh’en (Det Gamle Testamente) længe før de indtraf.
Om Det Nye Testamente:
Hvad så med Det Nye Testamente, kan vi regne med originaliteten af den del af Bibelen?
Jo, det var sådan i kirkens barndom i det første og andet århundrede at kristne ivrigt debatterede Det Nye Testamentes skrifter indbyrdes ved at skrive til hinanden, og i disse breve citerede man fra Det Nye Testamentes skrifter. Ud fra de breve, der er bevaret kan man på grundlag af disse citater verificere 98,86 % af Det Nye Testamentes originalskrifter, så det må vist siges at være ret godt.
Min konklusion:
Der findes ikke noget antikt skrift, der er så veldokumenteret, som de bibelske skrifter, så en holden fast i at vi ikke kan regne med originaliteten af Bibelens skrifter er ren og skær ønsketænkning,
som hovedsageligt dyrkes af folk, der bekender sig til den ateistiske religion.