ISRAEL

.............................Frodig park ved Israelsk by

Gud har valgt at tale til os mennesker via Bibelen på originalsprogene.
Når jeg understreger det med originalsprogene, så er det fordi oversættelse ikke er en eksakt videnskab. Det der udtrykkes i et enkelt ord på ét sprog kræver ofte mange ord at udtrykke på et andet sprog, og det er ikke altid at det lykkes fuldt ud i diverse oversættelser. Jeg vil dog sige at den autoriserede danske oversættelse åbenbarer nok om Guds tanker til at frelsen kan findes ved læsning og studie af den, selv om studier af originalskrifterne giver mange ”aha – oplevelser”, som gør Bibelens åbenbaring langt mere fantastisk en det man umiddelbart ser ved læsning af den danske oversættelse.

Vi kan læse sådan  i Romerbrevet kapitel 1 vers 18-21:   For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed.   Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem.  For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning.   For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed,

Hele skabningen (universet, og myldret af biologisk liv) vidner om Gud, som skaber, og er en af de gerninger Romerbrevet her hentyder til. En anden gerning der vidner om Gud er Guds handlen med Israel: 
    Da jøder fra  store dele af verden begyndte at vende tilbage til det land de havde drømt sig tilbage til i næsten 2000 års landflygtighed, havde området været underlagt osmannerne  i 400 år, osmanerne lagde skat på træer, hvilket førte til at alle træer blev fældede.  det igen havde ført  til at hele området var blevet til ørken og malarieinficeret sump (i jordandalen), men Gud brugte Esajas, der levede ca. 800 år før vor tidsregning til at profetere således i Esajas bog kapitel 35 vers 7:Det hede sand bliver til oaser, den udtørrede jord til kildevæld. På sjakalernes tilholdssted vokser der rør og siv. og yderligere siges der i  kapitel 27 vers 6:  Til den tid skal Jakob  slå rod, Israel skyde op og blomstre; de skal fylde hele verden med frugt (Israel bliver i Bibelen ofte kaldt Jakob), og ganske, som profeteret blev det genopståede Israel ret hurtigt verdens største eksportør af frugt.

..........................dette var ørken indtil jøderne vendte tilbage!

Det er ganske enkelt imod al menneskelig logik at der i dag findes et land med navnet Israel.
Der har historien igennem været gjort mange forsøg på at fjerne Israel og jøderne fra jordens overflade. Faktisk er det sådan at Israel ville have været udslettet mindst 20 gange i løbet af de sidste 3.500 år hvis det ikke havde været for Guds indgriben. Et eksempel er Romerrigets reaktion på Bar Kokhba-oprøret (år 132-135): Man besluttede helt at udradere landet ved at destruere Jerusalem + jævne 5000 landsbyer med jorden for derefter at omdøbe området til Palæstina (en latinisering af ordet "filistrene", der jo altid havde været Israels fjender) i et forsøg på helt at overlade navnet Israel til glemsel. Den dag i dag foretrækker antisemitiske politikere at kalde Israel for Palæstina.

Guds handlen med Israel begynder med at Gud hentede en mand (Abram) og hans kone Saraj (Sara) [Gud ændrede senere hans navn til Abraham] fra byen Ur i Kaldæa, og førte dem til Kanaan. Da de var nået frem berettes der sådan i 1. Mosebog 13,14 - 17 :  Efter at Lot og Abram var gået hver til sit, sagde Herren til Abram: »Se ud over landet, derfra hvor du står, mod nord og syd, mod øst og vest.  Hele det land, du ser, vil jeg give dig og dine efterkommere for evigt.   Jeg vil lade dine efterkommere blive som jordens støv; hvis nogen kan tælle jordens støv, kan også dine efterkommere tælles.  Drag nu omkring i landet, så langt og bredt det er, for jeg giver det til dig.

Senere indgik Gud en pagt med Abraham, og når Gud indgår en pagt skær Han en pagt. Det foregår således at et eller flere dyr deles i 2 stykker, og de to der indgår pagten med hinanden, går tværs imellem delene af det/de ituskårne dyr. Symbolet er: Må det gå den af os der bryder pagten værre end det gik  dette/disse dyr. Guds indgåelse af pagten med Abraham beskrives således i 1. Mosebog 15, 1- 21:  Senere kom Herrens ord til Abram i et syn: »Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor.«  Abram svarede: »Gud Herre, hvad kan du give mig, når jeg må gå barnløs bort, og Eliezer skal være min arving.«  Abram sagde: »Du har ikke givet mig afkom, så min hustræl skal arve mig.«  Da lød Herrens ord til ham: »Nej, han skal ikke arve dig, dit eget kød og blod skal arve dig.«  Så tog han ham udenfor og sagde: »Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.« Og han sagde: »Så mange skal dine efterkommere blive.«  Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.Han sagde til ham: »Jeg er Herren, som førte dig ud fra Ur i Kaldæa for at give dig dette land i eje.« Men han sagde: »Gud Herre, hvordan kan jeg vide, at jeg skal få det i eje?«  Herren svarede: »Hent en treårig kvie, en treårig ged og en treårig vædder samt en turteldue og en dueunge.«  Han hentede dem, og så skar han dem midt igennem og lagde halvdelene over for hinanden. Fuglene skar han dog ikke over.  Der kom rovfugle og slog ned på de døde dyr, men Abram jog dem væk.  Da solen var ved at gå ned, faldt Abram i en tung søvn, og et stort, rædselsfyldt mørke sænkede sig over ham.  Da sagde Herren til Abram: »Du skal vide, at dine efterkommere skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres. Dér skal de være trælle og plages i fire hundrede år.  Men så vil jeg dømme det folk, de er trælle for, og derefter skal de drage ud med store rigdomme.  Selv skal du gå til dine fædre i fred; i en høj alder skal du gå i graven.  Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt.« Da solen var gået ned, og det var blevet bælgmørkt, kom en rygende ovn og en flammende fakkel til syne og bevægede sig frem mellem de overskårne dyr.  Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: »Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden:  kenitterne, kenizzitterne, kadmonitterne,  hittitterne, perizzitterne, refaitterne,  amoritterne, kana'anæerne, girgashitterne og jebusitterne.«

Gud beskrives igen og igen, som en fortærende ild, og i drømmen her optrådte Han, som en gloende ovn og en flammende fakkel. Det særlige ved netop denne pagt er at kun Gud gik igennem de ituskårne dyr, hvorved Han indikerede at denne pagts opfyldelse alene ”hænger” på Gud. Gud vil opfylde løftet om at landet til evig tid står til rådighed for Abrahams kødelige efterkommere (jøderne), og løftets opfyldelse afhænger alene af Guds trofasthed og ikke af jødernes trofasthed, og det er jo netop det en gudløs verden og dens politikere ikke fatter: At uanset hvor hårdt man kæmper for at fjerne jøderne fra landet, så bliver landet ved at være i deres besiddelse, og de trives, og deres rigdom fortsætter med at vokse på trods af alle ods.
Dagen efter at Israel af FN den 14. maj 1948 blev anerkendt, som et uafhængigt land, overfaldt 5 talstærke og velbevæbnede arabiske nationer dette lille land, som næsten ingen våben havde, og hvis ”hær” bestod af ret få militært utrænede flygtninge, som var flygtet til Israel på grund af jøde-forfølgelse i de omkringliggende muslimske nationer + selvfølgelig de jøder, der havde overlevet koncentrationslejrene i Tyskland og pogromer i Rusland, men de arabiske hære led et ydmygende nederlag, så Israel overlevede som nation blot for at blive angrebet igen og igen af talmæssigt overlegne arabiske hære i tiden frem over. Israel har vundet alle disse krige, og det er sådan at USA’s militærakademi har tradition for at studere alle verdenshistoriens krige for at lære så meget som muligt om militærstrategi, men de studerer ikke de jødiske krige fordi udfaldet af de jødiske krige er så usandsynlige at det ikke kan bruge det til noget rent militærstrategisk.  
Pensioneret general Shimon Erem har været med hele vejen fra Israels uafhængighedskrig i 1948 og frem, og hans beretning er virkelig værd at lytte til. Det kan du gøre ved at klikke her.